RSS
Indlæg
Kommentarer

Våbenskjold

vaabenskjold

Våbenskjold for efternavnet Baarup

Indenfor heraldikken eller våbenskjoldsvidenskaben, et historisk fænomen, som tog sin begyndelse i det 12. århundrede, er udgangspunktet skjoldbæreren, altså den person, der bærer skjoldet for sit bryst. Det som i heraldikken er til højre er for beskueren til venstre.

Adelsmændene i deres rustninger havde brug for genkandelsessymboler, som de bl.a. lod male på deres skjolde. Senere havde de borgere, der sad i byrådene eller andre råd brug for segl, der anvendes til at underskrive dokumenter, ofte anvendtes stempler med udskårne figurer. På den måde opstod våbenskjoldsvidenskaben og det er et hstorisk under, at dette fænomen eksisterer den dag i dag. Årligt registreres der alene i det hollandske centralbureau for genealogi, der er en halvoffentlig institution, ca. 40 nye våben.

Inden for heraldikken anvendes to metaller, nemlig guld (gul) og sølv (hvid) og fire kulørfarver: rød, blå, grøn og sort. En af de vigtigste regler er, at en kulørfarve ikke må støde sammen med en anden kulørfarve og metalfarver må ikke støde sammen med metalfarver! Med andre ord anvendes kontrasterende farver.

Baarupvåbenet er helt i overensstemmelse med heraldikkens regler. Beskrivelsen af våbenskjoldet er som følger:

På blå baggrund af et gyldent middelalderskib (en kogge) med oprullet råsejl og i en sølvfarvet skjoldhoved en sort omvendt hestesko mellem to grønne agern.
Hjelmtegnet er en gylden bikube.
Klæderne er holdt i blåt foret med sølv.
Skiber symboliserer hjemstavnen, øen Mors, og de to agern skov- og landbrugserhvervet.
Hesteskoen og bikuben Baarupernes interesseområder. Klæderne er holdt i samme farve som skjoldet, blåt og sølvfarvet.
Uvigtigt er skjoldets, hjelmens og klædernes form og stilling.

Våben er bundet til navnet.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.